Reglerne om Familieretshuset fremgår af LBKG 2019-08-07 nr. 766 (Familieretshusloven).

Familieretshuset har erstattet Statsforvaltningen, hvorfor Statsforvaltningen nu er nedlagt. Formålet med Familieretshuset er, at skabe et samlet og helhedsorienteret forløb for familier, hvor barnet er i centrum, og hvor familien kun skal henvende sig et sted uanset den familieretlige sags indhold.

Familieretshuset behandler sager inden for bl.a.:

• Adoptionsloven
• Børneloven
• Lov om ægtefællers økonomiske forhold
• Forældreansvarsloven

Samt en række yderligere regelsæt vedr. de retlige forhold for børn. Den komplette liste over de sager, Familieretshuset behandler, findes i Familieretshuslovens § 2.

Familieretshusets afgørelser kan generelt ikke indbringes for andre administrative myndigheder, men kan derimod indbringes for familieretten (en særlig afdeling af byretten).

Familieretshusets opgaver

Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problemer, med henblik på at sikre barnet det bedste samt ret til trivsel og beskyttelse. Det betyder at Familieretshuset skal træffe afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Familieretshuset vil i første omgang hjælpe jer med at finde egne løsninger. Hvis dette ikke lykkes skal Familieretshuset enten træffe en afgørelse eller indbringe sagen for familieretten.

Visitering af sagerne

Når Familieretshuset behandler en sag, foretager sagsbehandleren en screening for at beslutte, hvordan sagen skal behandles. Sagerne inddeles efter deres kompleksitet som §5-, §6- eller §7-sager, i daglig tale også kaldet grønt, gult og rødt spor.

Betydningen for sagsbehandlingen 

Inddelingen de forskellige sagstyper i grønt, gult og rødt spor har betydning for, hvorledes Familieretshuset behandler de pågældende sager.

I forbindelse med §5-sagerne afslutter Familieretshuset en § 5-sag ved at modtage en anmeldelse, godkende, registrere eller notere en aftale, udstede en bevilling eller resolution i overensstemmelse med en aftale eller give en tilladelse eller godkendelse. Her er der altså tale om sager, hvor parterne generelt er enige.

I forbindelse med §6-sagerne foretager Familieretshuset en oplysning af den pågældende sag og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder I ikke en løsning på uenigheden, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen.

I forbindelse med §7-sagerne behandles de tværfagligt af Familieretshusets børne- og familiefaglige medarbejdere og juridiske sagsbehandlere, men afgøres altid af Familieretten. Dette er for at sikre fokus på beskyttelsen af barnet gennem en særlig grundig tværfaglig og juridisk behandling af disse meget komplekse sager.

Hvis du ønsker at vide mere om systemet og hvilken betydning det har for dig, er du velkommen til at kontakte os – så ser vi gerne på din problemstilling. Du finder vores kontaktinformation her.

Skrevet af Cecilie Busk Melskens og Annika Søegaard

Vi gør opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over de forhold, der gør sig gældende inden for Familieretshuset, men derimod blot er en generelt oversigt over Familieretshuset.

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning. 

Indlægget Sagens gang ved Familieretshuset blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.

Tre typer af testamente

Skrevet af Annika Søegaard og Cecilie Busk Melskens
25. oktober 2020

Vi gør opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over de forhold, som er værd at overveje i forbindelse med oprettelse af testamente, men derimod blot en oversigt over de forskellige typer af testamenter og krav hertil.

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning. 

Indlægget Arv og testamenter – tre slags testamenter blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.

Corona-situationen i Århus er desværre igen kritisk. For at sikre både rådsøgendes, retshjælperes og samfundets sundhed har vi derfor foreløbig lukket for rådgivning ved fysisk fremmøde på vores kontor i Studenterhuset.

Såfremt du har brug for at komme i kontakt med retshjælpen, opfordrer vi til at du i stedet fanger os på mail eller telefon, hvor vi vil være tilstede som normalt For en god ordens skyld skal vi dog nævne, at sagsbehandlingstiden for henvendelser pr. mail er forlænget grundet en stor mængde sager.

Vi håber, I passer godt på jer selv og hinanden derude og ser frem til, at situationen igen normaliseres!

Indlægget 📈 Fysisk fremmøde i Studenterhuset frabedes 📈 blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.

Har du brug for vores hjælp i forbindelse med et juridisk problem, er denne uge og næste uge derfor sidste chance, hvis det skal behandles af os inden ferien. Henvendelser indsendt i ferien ser vi frem til at behandle, når vi er tilbage på vores post fra d. 6. januar.

Indlægget ❄️ Juleferie i Retshjælpen ❄️ blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.

Studenterrådets Retshjælp er en selvstændig forening, der drives af en gruppe jurastuderende ved Aarhus Universitet. Retshjælpen har kontor i Studenterhuset tæt ved universitetet samt lokale på Dokk1 hvor vi yder gratis og anonym juridisk rådgivning til alle.

Arbejdet som frivillig retshjælper:

I arbejdet som retshjælper behandler du juridiske sager inden for mange forskellige juridiske fagområder. Du skal derfor løse juridiske problemstillinger, svare på juridiske spørgsmål fra de rådsøgende og rådgive dem om, hvordan de bør forholde sig i en sag. Vi yder både rådgivning telefonisk, via mails og personligt, og vi arbejder altid to sammen.

Om vores nye kollega

Vi søger en håndfuld nye kollegaer, som er imødekommende, engagerede, og som kan starte i retshjælpen hurtigst muligt. Vi forventer, at du er klar til at leve op til det ansvar, som der følger med et job som retshjælper, herunder at du kan passe dine vagter, og at du følger retningslinjerne for arbejdet. Herudover er det vigtigt, at du er god til at møde de rådsøgende i øjenhøjde, og at du kan kommunikere juraen videre i et forståeligt sprog. For at komme i betragtning til en stilling som retshjælper skal du være jurastuderende ved universitetet og som minimum være på 2. år. Desuden skal du kunne afsætte 2-4 timer ugentligt til arbejdet samt et par ekstra timer en gang om måneden til personalemøder og faglige arrangementer.

Hvad vi kan tilbyde

Hos Studenterrådets Retshjælp får du først og fremmest mulighed for at stifte bekendtskab med retlige problemstillinger fra det virkelig liv og får således mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring. Da vi yder rådgivning til (stort set) alle, får du mulighed for og erfaring med at løse sager inden for mange forskellige juridiske områder.

Herudover får du naturligvis også glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker, som har brug for hjælp samt en masse søde kollegaer, som du vil komme til at arbejde sammen med og komme til sociale arrangementer med.

Arbejdet er ulønnet, men der afholdes løbende sociale og faglige arrangementer, hvor retshjælpen som “kompensation” for det frivillige arbejder sørger for mad, drikke m.v.

Ansøgningen

Har ovenstående vakt din interesse, kan du sende en ansøgning og dit CV, dit karakterudskrift samt eventuelle øvrige relevante bilag til e-mailadressen: ret-bestyrelse@sr.au.dk. Ansøgningsfristen er søndag d. 9. august, men vi ansætter løbende såfremt vi finder de rigtige ansøgere.

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive på samme mailadresse. Du kan desuden læse mere om Studenterrådets Retshjælp på vores hjemmeside, http://srretshjaelp.dk/

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indlægget Job hos retshjælpen blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.

Her er nogle pejlemærker for, hvornår man er bundet af en aftale:

En gyldig indgået aftale er kendetegnet ved, at to parter forpligter sig overfor hinanden ved udveksling af tilbud og accept. En aftale er således indgået, når en person A har afgivet et tilbud til en person B og denne accepterer tilbuddet. Der er tale om en forbrugeraftale, når der foreligger en aftale som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv med en forbruger der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Set i forhold til forbrugeraftaler er det altså en sælger der tilbyder forbrugeren en genstand og forbrugeren der accepterer at købe genstanden. Sælgeren er dermed forpligtet til at levere en genstand der svarer til tilbuddet og forbrugeren er forpligtet til at betale den aftalte købesum.

Negativ aftalebinding er derimod aftaler, hvor modtageren ikke accepterer tilbuddet men bliver bundet ved sin passivitet. Dette kan f.eks. være tilfældet ved et tilsagn fra en erhvervsdrivende om, at forbrugeren anses for bundet af aftalen, medmindre forbrugeren aktivt forsøger at framelde sig aftalen. Negativ aftalebinding er ikke lovligt hverken i henhold til markedsføringsloven eller forbrugeraftaleloven. Der er slet ikke indgået en aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren som kan få konsekvenser for forbrugeren. Denne salgsform er en form for udnyttelse af, at forbrugeren ikke kender til retsreglerne og dette er således i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3 og god markedsføringsskik jf. § 1.

Det skal dog kort bemærkes, at negativ aftalebinding i nogle tilfælde er anerkendt f.eks. i forbindelse med forsikringsaftaler.

Negativ aftalebinding er bl.a. reguleret i forbrugeraftalelovens § 6, som har følgende ordlyd:

§ 6. Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren beholde varen vederlagsfrit. Udfører en erhvervsdrivende en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag herfor.

Som det fremgår af bestemmelsen kan man altså vederlagsfrit beholde genstanden, såfremt den erhvervsdrivende forsøger at indgå en aftale uden forudgående anmodning og accept. Det vil altså sige, at hvis man som forbruger modtager en pakke uden at have bestilt den, da er pakken i princippet en gave.

Det er dog vigtigt at understrege, at modtageren er forpligtet til at undersøge om genstanden er sendt ved en fejl, hvis der er grundlag for en sådan mistanke. At der ikke foreligger en fejltagelse kan fremgå af det vedlagte salgstilbud men hvis intet fremgår må modtageren i almindelighed gå ud fra at der er tale om en fejl. Står det klart for forbrugeren at der er tale om en fejl, bør forbrugeren rette henvendelse til afsenderen af genstanden, men forbrugeren er ikke forpligtet til at passe på genstanden for afsenderen. Forbrugeren kan ikke drages til ansvar for at forholde sig passivt, men hvis det står klart, at der er sket en fejl, må forbrugeren ikke tilegne sig genstanden.

Samme regelsæt gør sig gældende i forhold til uanmodet tjenesteydelser. Vasker en person din bil uden anmodning eller accept kan vedkommende ikke efterfølgende kræve betaling for arbejdet.

Såfremt leveringen af varen ikke skyldes en fejl, kan forbrugeren altså vederlagsfrit behold varen.

Er du i tvivl om du er bundet af en aftale du måske (ikke) har indgået, eller har du anden spørgsmål af juridisk karakter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformation her.

Skrevet af Josefine Jensen og Sofie Nielsen
30. marts 2016

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning. 

Indlægget Indgået aftale eller ej? blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.

Man kan dele det at fotografere op i tre spørgsmål:

• Hvor må du tage billeder henne?
• Hvad må du tage billeder af?
• Hvad må du bruge billederne til?

Hvor må du tage billeder henne?

Hvorvidt du må tage billeder af personer afhænger af, om de befinder sig på et område, som er frit tilgængeligt eller ikke er frit tilgængeligt.

Hvorfor er det relevant? Straffelovens § 264 a, handler om, at man ikke må tage billeder af personer, som befinder sig på steder, der ikke er frit tilgængelige.

Frit tilgængelige steder er steder, hvor man som almindelig borger uden nogen særlig udfordring eller vederlæggelse (læs: betaling) kan komme. Dette kunne f.eks. være på gågaden, loppemarked, på fortovet eller lignende. På disse områder må du gerne tage billeder. Dette kræver ikke nogens samtykke og er derfor ikke strafbart.

Et ikke-frit tilgængeligt område kunne f.eks. være i et hus, lejlighed, inde i en bil, privat område eller lignende. På et sådan område er der krav om, at billedet du tager, ikke er taget uberettiget. Med andre ord betyder det, at du ikke må tage billeder af personer, som befinder sig på dette område, uden deres samtykke.

Hvis du gør det, er straframmen op til 2 års fængsel.

Hvordan undgår du, at du kommer til at overtræde denne regel? Det vigtigt at du får indhentet samtykke fra personerne, som har råderetten over området. Hvis det f.eks. er inde i et hjem, kræver det, at personen som bor der, samtykker til at der må fotograferes.

Hvad må du bruge billederne til?

Med undtagelse af ovenstående må du som udgangspunkt på du tage billeder af alt. Hvad du bruger billederne til, kan til tider være det strafbare. Her skal vi ind og kigge på 4 forskellige love: Straffeloven, Persondataloven, Ophavsretsloven og Markedsføringsloven.

Straffeloven

Hvis man er i besiddelse af et billede vedrørende en andens private forhold, eller i øvrigt billeder som åbenbart kan forlanges unddrages fra offentligheden, er det strafbart at gøre disse billeder offentlige. Dette følger af Straffelovens § 264 d.

Disse billeder kunne f.eks. være personer i intime eller private situationer. Helt konkret har vi afgørelser, hvor fotografen er blevet straffet for at offentliggøre billeder af personer som nøgenbader (U 2015.3802 Ø) og straffet for at offentliggøre billeder fra en drunkeulykke (U 1990.706/1).

Publicering af disse billeder medførte et strafansvar. Og der vil derfor være en reel risiko, hvis man gjorde disse billeder offentlige.

Vil det at sætte billederne på facebook, anses for at gøre dem offentlige? Der er ingen domme, som har fastslået det, men umiddelbart vil man anse det for at være offentlige.

Persondataloven

Billeder i dag bliver taget elektronisk. Det betyder med andre ord, at når et billede ligger på en computer, er den omfattet af persondataloven, da et billede kan være data om personen.

Spørgsmålet som opstår er, hvornår er der tale om et billede af en person?

Datatilsynet, som er myndighed på området, sondrer mellem to typer billeder: Portrætbillede og situationsbillede.

Et portrætbillede er et billede direkte af ansigtet, og hvor det er tydeligt hvem det er. Personen skal være hovedfokus på billedet. Som eksempel kan nævnes et bestilt portrætbillede eller et klassefoto. Et sådan billede kræver samtykke fra personen, som der er taget billede af. Hvis der er flere på billedet, skal der indhentes samtykke fra hver eneste.

Et situationsbillede er det modsatte; ingen personer er i fokus og det mest relevante er selve situationen.

Som eksempel kan nævnes et billede af en person på vej ud af en butik eller et billede af en masse børn på en legeplads. I dette tilfælde er der ikke tale om elektronisk persondata, hvorfor der ikke kræves samtykke.

Man skal være opmærksom på, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et portrætbillede og situationsbillede, hvorfor ovennævnte eksempler ikke er udtømmende.

Ophavsretsloven

Ophavsretsloven beskytter værkers udtryksform. I dette tilfælde er det hvordan billedet ser ud. Vedkommende, som opnår beskyttelse, er personen som tager billedet. Dernæst skal vi huske på, hvad man får beskyttelse for.

Det følger af ophavsretslovens § 2, at man får en eneret til eksemplarfremstilling og at gøre det tilgængelig for almenheden.

Den situation, hvor man fotograferer et billede af en ophavsretligt beskyttet værk og gør den tilgængelig for almenheden ved f.eks. at offentliggøre den, er der tale om en krænkelse af ophavsretten.

Hvad hvis man er fotograf, og der er en som har bestilt et fotografi? Her har vi ophavsretslovens § 60, som siger, at en fotograf ikke må udøve sin rettighed til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, hvis der er tale om et bestilt privatfotografering, uden den fotograferedes samtykke.

Straframmen for krænkelse af en andens ophavsret er bøde, men i særligt grove tilfælde kan man blive fængslet i op til 1 år og 6 måneder.

Som fotograf er det meget svært at undgå, ikke at tage billeder af noget, som er ophavsretligt beskyttet. Det er derfor svært at gardere sig i mod det. Anbefalingen herfra er, at man benytter sin sunde fornuft og tænker over i hvor stort omfang det ophavsretligt beskyttet værk fylder i billedet. Er det meget, skal man nok genoverveje om man skal offentliggøre det.

For at undgå at komme i klemme i forhold til ophavsretslovens § 60, skal man indhente samtykke fra den fotograferede. Det er her vigtigt, at der er klarhed om, hvad samtykket omfatter og hvad fotografen må bruge billederne til.

Markedsføringsloven

Markedsføringsloven beskytter erhvervsvirksomheders gøren og laden. I denne lovs § 1 har vi en generel regel som fastslår, at man skal udvise god markedsføringsskik.

Hvilken betydning har det, i forhold til det at tage billeder? Hvis man tager et billede af en person, og man derefter vælger at benytte sig af billedet i erhvervsmæssig sammenhæng, er der tale om en tilsidesættelse af god markedsføringsskik. Der er op til flere sager, hvor flere kendte er blevet benyttet i reklamemæssig sammenhæng, uden at de har givet samtykke til dette. Det skal dog siges, at det er ikke et krav at man er kendt, for at nyde beskyttelse af bestemmelsen – også almindelige borgere nyder beskyttelse.

Straffen for at tilsidesætte god markedsføringsskik er, at man bliver dømt til at betale erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, hvilket ofte er det tab man har lidt.

Hvis du har nogen spørgsmål i forbindelse med privatfotografering eller generelt har et andet juridisk spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Skrevet af Arun Pradhan
21. februar 2016

Vi gør opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over de forhold, som er gældende i forhold til privatfotografering, men derimod blot er de punkter vi synes er særligt relevante i forhold til privatfotografering. 

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning.

Indlægget Privatfotografering: Hvad må du, og hvad må du ikke? blev vist første gang den Studenterrådets Retshjælp.