Sagens gang ved Familieretshuset

/0 Kommentarer/i /af

Generelt om Familieretshuset

Reglerne om Familieretshuset fremgår af LBKG 2019-08-07 nr. 766 (Familieretshusloven).

Familieretshuset har erstattet Statsforvaltningen, hvorfor Statsforvaltningen nu er nedlagt. Formålet med Familieretshuset er, at skabe et samlet og helhedsorienteret forløb for familier, hvor barnet er i centrum, og hvor familien kun skal henvende sig et sted uanset den familieretlige sags indhold.

Familieretshuset behandler sager inden for bl.a.:

  • Adoptionsloven
  • Børneloven
  • Lov om ægtefællers økonomiske forhold
  • Forældreansvarsloven

Samt en række yderligere regelsæt vedr. de retlige forhold for børn. Den komplette liste over de sager, Familieretshuset behandler, findes i Familieretshuslovens § 2.

Familieretshusets afgørelser kan generelt ikke indbringes for andre administrative myndigheder, men kan derimod indbringes for familieretten (en særlig afdeling af byretten).

Familieretshusets opgaver

Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problemer, med henblik på at sikre barnet det bedste samt ret til trivsel og beskyttelse. Det betyder at Familieretshuset skal træffe afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Familieretshuset vil i første omgang hjælpe jer med at finde egne løsninger. Hvis dette ikke lykkes skal Familieretshuset enten træffe en afgørelse eller indbringe sagen for familieretten.

Visitering af sagerne

Når Familieretshuset behandler en sag, foretager sagsbehandleren en screening for at beslutte, hvordan sagen skal behandles. Sagerne inddeles efter deres kompleksitet som §5-, §6- eller §7-sager, i daglig tale også kaldet grønt, gult og rødt spor.

De simple sager (§5-sager) De mindre simple sager (§6-sager) Komplekse sager (§7-sager)

Er som udgangspunkt:

1)    Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter forældreansvarsloven

2)    Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter forældreansvarsloven

3)    Bevilling af separation eller skilsmisse efter lov om ægteskabsindgåelse og opløsning

4)    Registrering af faderskab og medmoderskab efter børneloven

5)    Anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter børneloven

6)    Anmeldelse af navne efter navneloven

7)    Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed

Er som udgangspunkt:

1)    Sager om, hvorvidt en henvendelse, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor der ikke er betalt gebyr for behandlingen af sagen, skal afvises

2)    Sager om midlertidig forældremyndighed efter forældreansvarsloven

3)    Sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær forældreansvarsloven

4)    Klager den forældre der ikke har forældremyndigheden

5)    Klager efter § 58 b, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Er som udgangspunkt:

1)    Sager som omhandler vold eller hvor barnet er vidne til vold

2)    Tværfaglig behandling (bl.a. sundhedsmyndigheder, politi, kommunale myndigheder mv.)

3) Sager om forældremyndighed og bopæl, hvor parterne ikke er enige.

4) Sager efter forældreansvarsloven, hvor der er højt konfliktniveau eller sagen af andre årsager er særligt juridisk eller socialfagligt kompleks.

 

 

Betydningen for sagsbehandlingen 

Inddelingen de forskellige sagstyper i grønt, gult og rødt spor har betydning for, hvorledes Familieretshuset behandler de pågældende sager.

I forbindelse med §5-sagerne afslutter Familieretshuset en § 5-sag ved at modtage en anmeldelse, godkende, registrere eller notere en aftale, udstede en bevilling eller resolution i overensstemmelse med en aftale eller give en tilladelse eller godkendelse. Her er der altså tale om sager, hvor parterne generelt er enige.

I forbindelse med §6-sagerne foretager Familieretshuset en oplysning af den pågældende sag og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder I ikke en løsning på uenigheden, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen.

I forbindelse med §7-sagerne behandles de tværfagligt af Familieretshusets børne- og familiefaglige medarbejdere og juridiske sagsbehandlere, men afgøres altid af Familieretten. Dette er for at sikre fokus på beskyttelsen af barnet gennem en særlig grundig tværfaglig og juridisk behandling af disse meget komplekse sager.

Hvis du ønsker at vide mere om systemet og hvilken betydning det har for dig, er du velkommen til at kontakte os – så ser vi gerne på din problemstilling. Du finder vores kontaktinformation her.

 

Skrevet af Cecilie Busk Melskens og Annika Søegaard

Vi gør opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over de forhold, der gør sig gældende inden for Familieretshuset, men derimod blot er en generelt oversigt over Familieretshuset.

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning. 

Arv og testamenter – tre slags testamenter

/0 Kommentarer/i /af
Hvis du ikke har lavet et testamente, så bestemmer arveloven, hvem der er arvinger, og hvordan dødsboets værdier skal fordeles. Hvis du laver et testamente, kan du selv bestemme over en stor del af den arv, du efterlader, men ikke altid det hele. Livsarvinger skal have deres tvangsarv, som er 1/4 del. Denne del kan ikke testeres.

 

Tre typer af testamente

Der er tre typer af testamenter:
1. Notartestamente
2. Vidnetestamente
3. Nødtestamente

Der er en række fælles krav for testamenters gyldighed. Et testamente skal således være skriftligt, være underskrevet eller vedkendt af testator personligt for enten en notar eller for vidner, jf. arvelovens §§ 63, stk. 1 og 64, stk. 1. Testamenter bør dateres, men dette er ikke et krav for gyldigheden. Det kan derimod have betydning i forhold til fastlæggelsen af, om testator var testamentshabil ved oprettelsen samt ved afgørelsen af, hvilket af flere testamenter der er det yngste og dermed gældende.

 

Notartestamente – arvelovens § 63
Som nævnt skal et notartestamente være skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar.
Notaren skal i sin påtegning på testamentet afgive erklæring: 

1) om testators identitet,
2) om, hvorvidt testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente,
3) om, hvilke personer der er til stede under notarialforretningen, og
4) om andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed.

 

Vidnetestamente – arvelovens § 64 
Som nævnt skal et vidnetestamente være skriftligt og underskrives eller vedkendes mens to vidner bevidner dette. Disse vidner skal efterfølgende direkte skrive deres navne på testamentet. Vidnerne skal ligeledes være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, ligesom de skal have kendskab til, at de bevidner underskrivelsen af et nyoprettet testamente. Disse krav er gyldighedsbetingelser. 

Derudover er der følgende krav til vidnerne:
1) Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke på grund af forhold som nævnt i § 74 mangle forståelse for vidnebekræftelsens betydning om, at testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente,
2) En person kan ikke være testamentsvidne, hvis testamentet begunstiger den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående eller,
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede eller til at vække tvivl om den pågældendes habilitet.
Hvis et vidne har medvirket til oprettelse af testamentet i strid med ovenstående (nr. 2 og 3) – så er testamentet anfægteligt, og der kan derfor føres sag om, hvorvidt testamentet skal tilsidesættes. Bevisbyrden herfor påhviler den, der vil arve, hvis testamentet tilsidesættes.

 

Forskellen på et notar- og vidnetestamente
Hvis der er tale om et notartestamente efter arvelovens § 63, hvor testamentet bliver underskrevet af en notar som vidne, så bliver testamentet gemt i Centralregistret for Testamenter. Det vil automatisk blive fundet, når testator dør. 
 
Er der derimod tale om et vidnetestamente efter arvelovens § 64, hvor testamentet bliver underskrevet af selvvalgte vidner, så skal testator selv sørge for at opbevare det på en sådan måde, at de efterladte hurtigt finder det, når testator dør. 

 

Nødtestamente – arvelovens § 65
Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notartestamente efter arvelovens § 63 eller et vidnetestamente efter arvelovens § 64, kan på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente. 
 
Sygdommen skal være så alvorlig, at testator med rette føler, at døden kan indtræde når som helst. 
 
Nødtestamentet bortfalder, når der i 3 mdr. ikke har været nogen hindring for, at oprette et notar- eller vidnetestamente. 
 
Der stilles således ikke krav til udformningen af et nødtestamente. Enhver tilkendegivelse fra den afdøde, der er udtryk for en testamentarisk disposition, og som med sikkerhed hidrører fra afdøde, er omfattet af bestemmelsen.

 

“Nice to know”
Uanset hvilket testamente testator laver, er det testators eget ansvar, at testamentets indhold er gyldigt. Vidner og notar sikrer kun, at underskriften på testamentet er ægte.

 

Har du spørgsmål til retlige spørgsmål vedrørende arv og testamente?
Er du i tvivl om reglerne vedrørende arv og testaeante, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformation her.


Skrevet af Annika Søegaard og Cecilie Busk Melskens
25. oktober 2020

Vi gør opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over de forhold, som er værd at overveje i forbindelse med oprettelse af testamente, men derimod blot en oversigt over de forskellige typer af testamenter og krav hertil.

Opslaget vil efter udgivelsen ikke blive tilpasset i forhold til ny lovgivning. 

📈 Fysisk fremmøde i Studenterhuset frabedes 📈

/0 Kommentarer/i /af
Corona-situationen i Århus er desværre igen kritisk. For at sikre både rådsøgendes, retshjælperes og samfundets sundhed har vi derfor foreløbig lukket for rådgivning ved fysisk fremmøde på vores kontor i Studenterhuset.
Såfremt du har brug for at komme i kontakt med retshjælpen, opfordrer vi til at du i stedet fanger os på mail eller telefon, hvor vi vil være tilstede som normalt 📧💌☎️ For en god ordens skyld skal vi dog nævne, at sagsbehandlingstiden for henvendelser pr. mail er forlænget grundet en stor mængde sager.
Vi håber, I passer godt på jer selv og hinanden derude og ser frem til, at situationen igen normaliseres!

❄️ Juleferie i Retshjælpen ❄️

/0 Kommentarer/i /af

Jul, nytår og eksamener står for døren, og i den forbindelse holder retshjælpen ferie i uge 52 og uge 1. I denne periode vil vi derfor hverken være at træffe på DOKK1 eller i Studenterhuset, ligesom vi ikke vil være tilgængelige pr. telefon og kun undtagelsesvist vil besvare mails.

Har du brug for vores hjælp i forbindelse med et juridisk problem, er denne uge og næste uge derfor sidste chance, hvis det skal behandles af os inden ferien. Henvendelser indsendt i ferien ser vi frem til at behandle, når vi er tilbage på vores post fra d. 6. januar.

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår!

Job hos retshjælpen

/0 Kommentarer/i /af

Om retshjælpen

Studenterrådets Retshjælp er en selvstændig forening, der drives af en gruppe jurastuderende ved Aarhus Universitet. Retshjælpen har kontor i Studenterhuset tæt ved universitetet samt lokale på Dokk1 hvor vi yder gratis og anonym juridisk rådgivning til alle.

Arbejdet som frivillig retshjælper:

I arbejdet som retshjælper behandler du juridiske sager inden for mange forskellige juridiske fagområder. Du skal derfor løse juridiske problemstillinger, svare på juridiske spørgsmål fra de rådsøgende og rådgive dem om, hvordan de bør forholde sig i en sag. Vi yder både rådgivning telefonisk, via mails og personligt, og vi arbejder altid to sammen.

Om vores nye kollega

Vi søger en håndfuld nye kollegaer, som er imødekommende, engagerede, og som kan starte i retshjælpen hurtigst muligt. Vi forventer, at du er klar til at leve op til det ansvar, som der følger med et job som retshjælper, herunder at du kan passe dine vagter, og at du følger retningslinjerne for arbejdet. Herudover er det vigtigt, at du er god til at møde de rådsøgende i øjenhøjde, og at du kan kommunikere juraen videre i et forståeligt sprog. For at komme i betragtning til en stilling som retshjælper skal du være jurastuderende ved universitetet og som minimum være på 2. år. Desuden skal du kunne afsætte 2-4 timer ugentligt til arbejdet samt et par ekstra timer en gang om måneden til personalemøder og faglige arrangementer.

Hvad vi kan tilbyde

Hos Studenterrådets Retshjælp får du først og fremmest mulighed for at stifte bekendtskab med retlige problemstillinger fra det virkelig liv og får således mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring. Da vi yder rådgivning til (stort set) alle, får du mulighed for og erfaring med at løse sager inden for mange forskellige juridiske områder.

Herudover får du naturligvis også glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker, som har brug for hjælp samt en masse søde kollegaer, som du vil komme til at arbejde sammen med og komme til sociale arrangementer med.

Arbejdet er ulønnet, men der afholdes løbende sociale og faglige arrangementer, hvor retshjælpen som “kompensation” for det frivillige arbejder sørger for mad, drikke m.v.

Ansøgningen

Har ovenstående vakt din interesse, kan du sende en ansøgning og dit CV, dit karakterudskrift samt eventuelle øvrige relevante bilag til e-mailadressen: ret-bestyrelse@sr.au.dk. Ansøgningsfristen er søndag d. 9. august, men vi ansætter løbende såfremt vi finder de rigtige ansøgere.

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive på samme mailadresse. Du kan desuden læse mere om Studenterrådets Retshjælp på vores hjemmeside, http://srretshjaelp.dk/

Vi glæder os til at høre fra dig!